| Generalforsamling 2026 |
|---|
| Til NSR's medlemmer Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling, som afholdes tirsdag den 24. februar 2026 kl. 19.00 i cafeteriaet på NSR, Langstrupvej 2, Fredensborg. Bestyrelsen ser frem til et stort fremmøde. Dagsorden for generalforsamlingen: • Valg af dirigent • Formandens beretning for 2025 • Forelæggelse af det reviderede regnskab • Fremlæggelse af budget for 2026 og fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen indstiller følgende kontingentsatser for det kommende år: passive medlemmer 250 kr., juniorer 350 kr. og seniorer 500 kr. • Behandling af indkomne forslag. I henhold til vedtægterne skal forslag være formanden i hænde senest den 10. februar. • Valg af formand, næstformand og kasserer til forretningsudvalget. Bestyrelsen foreslår genvalg af Anne Birgitte Gammeljord (formand), Anita Cordrey (kasserer) og Anna Christina de Jonquieres (næstformand). • Valg af medlemmer til: • Stævneudvalget: Bestyrelsen foreslår genvalg af Mette Bruun Christensen (formand), Josefine Hammarkvist, Birte Mortensen, Mette Larsen og Anita Cordrey. • Kommunikationsudvalget: Mette Larsen og Thea Væver Hartvig modtager genvalg. • Cafeteriaudvalget: Pam Cordrey (formand), Lena Henk og Charlotte Svendsen modtager genvalg. • Valg af to suppleanter til forretningsudvalget. Bestyrelsen foreslår genvalg af Lith Bielenberg Larsen og Mette Bruun Christensen. • Valg af to revisorer. Jan Johnstad og Kim Dyhring modtager genvalg. • Valg af revisorsuppleant. • Eventuelt. Venlig hilsen Bestyrelsen. |